Positiv psykologi er en gren af psykologien, som beskæftiger sig med trivsel, livsduelighed og optimal menneskelig funktion. I stedet for at tage udgangspunkt i, hvad der er galt, eller hvad der skal fikses, stiller positiv psykologi spørgsmålet: Hvad fungerer? Og hvordan kan vi understøtte det, både i individer og i fællesskaber?
Feltet blev for alvor grundlagt i slutningen af 1990’erne med ønsket om at balancere psykologien, så den ikke kun handlede om lidelse og behandling, men også om glæde,
mening, håb, styrker, relationer og det gode liv. Det betyder ikke, at positiv psykologi ignorerer det svære – tværtimod anerkendes udfordringer, smerte og kriser som en del af livet. Men tilgangen fokuserer på, hvordan vi kan finde ressourcer og handlemuligheder i og på trods af det svære.
Positiv psykologi hviler på et solidt forskningsfundament og anvender videnskabelige metoder til at undersøge, hvad der faktisk virker – fx i forhold til styrkebaseret læring, selvomsorg, motivation, taknemmelighed, håb og optimisme. Formålet er at skabe mere bæredygtige måder at leve, arbejde og være menneske på.
Selvom tilgangen oprindeligt blev udviklet til at fremme trivsel og velvære, har man i forskningen set, at mange af metoderne også har positiv effekt i forhold til at mindske stress, angst og depression. I mit arbejde bruger jeg den positive psykologi som et kompas: ikke som en opskrift, men som en måde at stille spørgsmål, skabe refleksion og åbne for nye handlemuligheder – hos både børn, voksne og professionelle.
Atlass
Atlass er en sundhedsfremmende tilgang, der tilbyder en helhedsforståelse af mennesker med neurodivergens – og af de voksne, der er tæt på dem. Tilgangen bygger på viden om, at mange mennesker med fx autisme og ADHD lever med et forhøjet stressniveau, ofte som følge af sansemæssige belastninger, høje kognitive krav, lav forudsigelighed og mange sociale misforståelser. Atlass anerkender, at dette ikke blot påvirker individet selv, men også de mennesker, der er tæt omkring – som eksempelvis forældre, lærere og
pædagoger. Grundtanken er, at stress smitter. Når vi er sammen med et menneske i høj arousal, stiger vores eget stressniveau ofte ubevidst – og det kan gøre det vanskeligere at agere med ro, nærvær og faglighed. Derfor arbejder Atlass ud fra devisen: “Tag iltmasken på dig selv, før du hjælper andre.”Med andre ord: vi kan ikke effektivt støtte et menneske i stress, hvis vi ikke selv er i nogenlunde ro og balance.
Atlass er ikke en enkelt metode, men en overordnet ramme – en slags paraply – som rummer og integrerer anden praksis, fx TEACCH, low arousal, sanseintegration og struktureret pædagogik. Den bygger på stressteori, udviklingspsykologi, viden om copingstrategier og forskning i sensoriske udfordringer. Der arbejdes både med forståelse for typisk og atypisk udvikling og med indsigter i, hvordan stress kan se ud hos mennesker med og uden diagnoser.
Fokus er på at fremme trivsel og reducere stress – både hos børn og unge med neurodivergens, og hos deres pårørende og de fagpersoner, der arbejder tæt på dem. Mindfulness, afspænding, restitution og refleksion er vigtige redskaber i denne proces.
I mit arbejde er Atlass en grundsten i forståelsen af både adfærd, trivsel og samspil – og et vigtigt fagligt afsæt, når jeg underviser eller rådgiver forældre og professionelle, der ønsker at gøre en forskel med respekt, viden og balance.
TEACCH-inspireret specialpædagogik er en praksis, hvor visuel støtte bruges systematisk og målrettet for at fremme forståelse, forudsigelighed og deltagelse. Metoden er oprindeligt udviklet til arbejdet med mennesker med autisme, men erfaringer viser, at principperne i høj grad også er meningsfulde for mennesker med andre former for kognitive eller eksekutive udfordringer – børn som voksne.
Det centrale i TEACCH-inspirationen er ikke en bestemt manual eller struktur, men snarere et mindset om at vi kan og bør tilpasse omgivelserne og kommunikationen, så de bliver
tydeligere og mere overskuelige for de mennesker, der ellers kan have svært ved at tilegne sig dem. Når omgivelserne bliver lettere at afkode, frigøres kognitive ressourcer, og stressniveauet falder. Det skaber bedre betingelser for læring, trivsel og deltagelse i både hverdagsaktiviteter og sociale sammenhænge.
I praksis arbejder jeg ofte med visuel støtte på tre niveauer:
De første to spørgsmål kombineres ofte i et skema, som giver overblik over dagens aktiviteter, steder og opgaver. Det tredje trin handler om instruktioner eller opskrifter til, hvordan man udfører aktiviteterne og opgaverne i skemaet – altså hjælp til selve udførelsen.
Visuel støtte kan se ud på mange forskellige måder, afhængigt af den enkeltes behov og forudsætninger. Det kan være piktogrammer, konkreter, billeder, tegninger eller skreven tekst med f.eks. trin-for-trin-vejledninger. Det vigtigste er, at støtten er tilpasset og giver mening for den person, der skal bruge den.
Målet med TEACCH-inspireret specialpædagogik er ikke kun at skabe orden, men at understøtte livsduelighed og trivsel. Når man får støtte til at orientere sig og handle selvstændigt, styrkes både selvtillid og deltagelsesmuligheder – hvilket på sigt også kan mindske afhængighed af andres hjælp.
Visuel støtte er ikke et quick fix, men en konkret og meget anvendelig tilgang, som kan tilpasses bredt – og som i mange tilfælde kan gøre en stor forskel for både børn, unge og voksne med behov for tydelighed og struktur i deres hverdag.
Low arousal tilgang er en humanistisk og ikke-konfronterende tilgang til at møde børn, unge og voksne, der i perioder reagerer med voldsom eller eksplosiv adfærd. Udgangspunktet er, at vi – som omsorgspersoner – gør en afgørende forskel, både i hvordan vi håndterer og forebygger følelsesmæssigt overvældede situationer.
Oprindeligt var low arousal tilgang primært udviklet til krisehåndtering: Hvordan kan vi håndtere situationer med høj intensitet og voldsom adfærd uden at optrappe konflikten yderligere? Med tiden er low arousal tilgang også blevet synonymt med kriseforebyggelse
– altså hvordan vi gennem vores egen adfærd og tilgang kan mindske risikoen for, at de voldsomme situationer overhovedet opstår.
I stedet for at fokusere på, at barnet eller borgeren skal ændre sin adfærd, retter man i low arousal tilgang blikket mod sig selv: Hvad gør jeg, som kan være med til at lægge yderligere pres på en person, der allerede er presset? Og hvad kan jeg gøre anderledes for at mindske det pres? Når jeg forandrer min adfærd, i mødet med et barn, en ung eller en voksen der er højt presset, forandrer han eller hun også sin adfærd.
Low arousal tilgang bygger på forståelsen af, at høj arousal – altså høj grad af fysisk og følelsesmæssig aktivering – reducerer menneskets evne til at tænke klart, kommunikere hensigtsmæssigt og samarbejde. Derfor er det helt centralt at møde voldsomme reaktioner med ro, rummelighed og nedtoning i stedet for konfrontation, forklaring eller forsøg på kontrol.
Low arousal tilgang og samarbejdsbaseret problemløsning understøtter hinanden og mindsettet ”børn/mennesker gør det bedste, de kan”, fra samarbejdsbaseret problemløsning matcher low arousal tilgangs menneskesyn hvor man arbejder ud fra, at det ikke giver mening at fokusere på skyld – i stedet handler det om at forstå og tilpasse, og det handler ikke om, hvem der har ret eller tog fejl, men om hvordan vi bedst skaber ro, tryghed og nye handlemuligheder.
Low arousal-tilgangen hjælper med at skabe en tryg og respektfuld ramme omkring mennesker i affekt – og giver fagfolk og pårørende konkrete greb til at mindske konflikter, reducere stress og styrke relationen, også i de svære stunder.
Paragraphs are the main building blocks of web pages. To change what this one says, just double-click here or hit Edit text. You can change the style here, too.
Paragraphs are the main building blocks of web pages. To change what this one says, just double-click here or hit Edit text. You can change the style here, too. Of course, dragging the text will move the paragraph on the page. One paragraph may be enough to introduce your project. If it gets too long, break up the text into several paragraphs. Long text is perfect for explaining what's unique about your website.
Konsulent med særlig viden indenfor:
Autisme & ADHD, specialpædagogik, konflikthåndtering, positiv psykologi, trivselsfremme, stress & stresshåndtering samt mindfulness.
